Med en gren- og kratknuser får du et redskab, der hurtigt og effektivt rydder arealer, hvor der tidligere har været skov, juletræer, læhegn, krat eller anden bevoksning. En grenknuser er perfekt egnet til rydning af skovbunden, fx efter en storm, eller efter skovning af et større areal. Alle grene, træstumper, kvas m.v. bliver findelt og fordelt i et jævnt lag bag redskabet, så jordbunden er klar til genetablering. AHEAD DFM225 har en arbejdsbredde på 225 cm, er udstyret med 36 hammerslagler, har dobbelt remtræk med 5 kileremme i hver side, og en italiensk produceret 190HK gearkasse, så du får en stabil og effektiv transmission, selv under meget vanskelige forhold.
Du har mulighed for at justere arbejdsdybden, alt efter behov og terræn, i tre faste positioner (-70 mm, -30 mm og +10 mm), og maskinen knuser uden problemer grene op til Ø20 cm. Bagskjoldet kan åbnes og lukkes via to hydraulikcylindere, og bagerst på grenknuseren sidder et stort skubbegreb med fem kraftige tænder, der hjælper til med at trykke krat, træ, grene og kvas ned, så det nemmere kan komme ind til slaglerne. Hele maskinen er fremstillet i solidt pladearbejde med en flot finish, og er designet til krævende opgaver, med fokus på driftssikkerhed, lang levetid og brugbar funktionalitet. AHEAD DFM225 kræver en traktor på 130-190HK, og er til trepunktsophæng, kat. 2 og 3.
Ydre mål: L264,4 x B113,8 x H108 cm
Vægt: 1.800 kg







































Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.