2-komponent tyndtflydende epoxy primer, der er hurtigt hærdende, og ideel som forbehandling inden epoxy- eller PU-belægning på f.eks. beton. Sættet indeholder 5 kg maling og 2,5 kg hærder, som blandes til en ensartet masse – bruger du ikke hele sættet, er det ekstremt vigtigt, at du afvejer komponenterne i det korrekte blandingsforhold (2 : 1 // A : B). De to dele blandes sammen med f.eks. en mixer / blandepropel monteret på en boremaskine. Efter 2 – 5 minutters omrøring, hældes blandingen over i anden emballage, og der røres yderligere 1 minut. Før du går i gang med primingen, skal du sikre dig, at underlaget er fuldstændigt rent, fedtfrit, tørt, fast og smittefrit.
Hvis du vil prime et betongulv (eller anvende produktet som bindemiddel i mellemlag ved opbygning af en fugefri belægning) kan du tilsætte fint kvartssand (0,1 – 0,3 mm) i forholdet 1 del færdigblandet primer til 1 del sand. Den færdigblandede primer hældes ud på gulvet i store pytter, og fordeles i et jævnt lag med en plan stålspartel.Bruger du flere sæt primer, der har forskellige batchnumre, til samme overflade, bør du blande disse sammen for at undgå glans- og nuanceforskelle. Hvis du vil bruge produktet som epoxymørtel, tilsættes 4 – 6 dele sand til 1 del færdigblandet primer. Produktet kan også bruges som epoxyspartelmasse – her kan du tilføre den færdigblandede primer forskellige fortykningsmidler, til du opnår den ønskede konsistens – f.eks. silica, et fyldstof der minimerer risikoen for løbere på ikke vandrette overflader, eller garamite, et tixmiddel der er velegnet som spartelpulver.
BEMÆRK: Epoxy primer indeholder organiske opløsningsmidler – vi anbefaler brug af nitrilhandsker, sikkerhedsbriller / ansigtsværn, og i tilfælde af utilstrækkelig udluftning / ventilation, et åndedrætsværn med filtertype A.
Kemisk base: Epoxy-resin (resiner og reaktive fortyndere) og epoxyhærder (epoxy-aminer og benzylalcohol) tilsat Bisphenol A
Densitet: Komponent A 1,12 kg/liter; komponent B: 1 kg/liter
Blandingsforhold: 2 : 1 vægtdele (komponent A : komponent B)
Viskositet v/20°C: Komponent A: 600 Cp; komponent B: 100 Cp
Brugstid: Højst 20 minutter v/20°C
Arbejdstemperatur: Bør ikke anvendes ved temperaturer under 10°C
Hærdetid: Gangbar og klar til næste lag efter 10-20 timer
Holdbarhed: 24 måneder ved korrekt opbevaring
Forbrug: 200-800 g/m² afhængig af underlag og metode
- Fare
- H302: Farlig ved indtagelse
- H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader
- H315: Forårsager hudirritation
- H317: Kan forårsage allergisk hudreaktion
- H319: Forårsager alvorlig øjenirritation
- H332: Farlig ved indånding
- H410: Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer
- H411: Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger
- P273: Undgå udledning til miljøet.
- P280: Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse.
- P301 + P330 + P331: I TILFÆLDE AF INDTAGELSE: Skyl munden. Fremkald IKKE opkastning.
- P303 + P361 + P353: VED KONTAKT MED HUDEN (eller håret): Alt tilsmudset tøj tages straks af. Skyl/brus huden med vand.
- P310: Ring omgående til en GIFTINFORMATION/læge/…
- P305 + P351 + P338: VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning.
- P333 + P313: Ved hudirritation eller udslæt: Søg lægehjælp.
- P391: Udslip opsamles.
- P501: Indholdet/beholderen bortskaffes efter gældende regler



















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.